Vedtægter for lokalforeningerne

§ 1: Navn og hjemsted
Lokalforeningens navn er: XXXX XXXX
Foreningen er oprettet som lokalforening i XXXX region af Dansk Landsforening for
Hals– og mundhuleopererede - DLHM.
Lokalforeningens hjemsted er formandens adresse.
§ 2: Formål
Lokalforeningens formål er at samle strubeløse, delvis strubeløse, mundhuleopererede,
permanente kanylebærere samt andre efter funktionsnedsættelse efter operation
eller stråleterapi i hals– og mundhuleområdet
i XXXX region (er) for herigennem at:
⚫ Udbrede kendskabet til de påførte handicaps og disses følger, herunder behandlingsformer.
⚫ Formidle kontakten til den daglige tilværelse i tæt samarbejde med konsulenterne på området.
⚫ Afholde sociale og/eller oplysende arrangementer og møder for lokalforeningens
medlemmer samt medvirke i forbindelse med informationsudstillinger mv.
Deltage i arbejdet i Danske Handicaporganisationer.

§ 3: Medlemskab
Stk. 1: Som medlemmer kan optages alle strubeløse, delvis strubeløse, mundhuleopererede,
permanente kanylebærere samt andre med funktionsnedsættelse efter operation
eller stråleterapi i hals– og mundhuleområdet.
Stk.. 2: Som medlemmer kan optages pårørende samt ikke opererede enkeltpersoner
samt grupper, foreninger og firmaer m.v. der ønsker at støtte lokalforeningen i dens arbejde.
Der opkræves intet medlemskontingent.
Lokalforeningen fungerer ved hjælp af sponsorstøtte samt støtte fra Dansk Landsforening
for Hals– og mundhuleopererede - DLHM m.v.

§ 4: Ledelse
Stk. 1: Lokalforeningen ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.
Flertallet i bestyrelsen bør udgøres af opererede medlemmer.
Stk. 2: Ønsket om oprettelse af en lokalforening, skal altid drøftes med såvel landsforeningen
som den/de konsulenter der dækker det pågældende område.

§ 5: Generalforsamling
Stk. 1: Generalforsamlingen, der er er lokalforeningens højeste myndighed, skal
indvarsles med mindst 14 dages varsel og afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Stk. 2: Generalforsamlingen består af samtlige medlemmer af lokalforeningen.
Stk. 3: Generalforsamlingen vælger lokalforeningens bestyrelse på skift for en 2-årig periode.
Formand samt 1 bestyrelsesmedlem vælges på lige årstal.
Kasserer samt de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige årstal.
Herudover vælges en eller flere suppleanter for 1 år, samt to bilagskontrolanter for 1 år.
Stk. 4: Bortset fra formand og kasserer, konstituerer bestyrelsen sig selv, og udpeger
selv repræsentanter til de af DLHM arrangerede møder for klubrepræsentanter.
Stk. 5: Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmeudvalg
3. Aflæggelse af beretning
4. Fremlæggelse af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse, suppleanter og bilagskontrolanter.
7. Eventuelt.

Stk. 6: Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen,
skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
Stk. 7: Beslutninger og valg afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 8: Såvel medlemmer (opererede) som medlemmer (støttemedlemmer) med gyldigt
medlemsbevis, er valgbare og har stemmeret.
Stk. 9: Man kan kun være valgbar og stemmeberettiget i én lokalforening.
Stk. 10: Eneste undtagelse herfra er ”Mødestedet” som er en landsdækkende
klub støttet af DLHM. Det er derfor muligt samtidig at sidde i bestyrelsen for
”Mødestedet” og én af DLHM´s lokalforeninger.
Stk. 11: Medlemskabet for det aktuelle år anses for at være i orden, hvis det vedtagne
kontingent er indbetalt til landsforeningen senere end 30. september året forud for generalforsamlingen,
og senest 1 uge inden generalforsamlingens start.
Stk. 12: På forlangende skal gyldig medlemsbevis (kvittering) kunne forevises.
Stk. 13: På forlangende skal afstemninger være skriftlige.
Stk. 14: Der kan ikke afgives stemme ved brev eller fuldmagt.
Stk. 15:Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 16: Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når
mindst 1/4 af lokalforeningens medlemmer fremsender skriftlig anmodning herom med
angivelse af de punkter, der ønskes behandlet.
Der indvarsles som for ordinær generalforsamling.

§ 6: Regnskab og revision
Lokalforeningens regnskabsår følger kalenderåret.
Kassereren fører regnskabet og forestår ind– og udbetalinger.
Revision af regnskabet skal foretages i årets første kvartal samt efter behov af de valgte bilagskontrolanter.
Det reviderede regnskab, kassekladde samt kopi af alle bilag, fremsendes til DLHM’s kasserer, inden udgangen af januar kvartal. Lokalforeningernes omsætning indarbejdes i DLHM’s årsopgørelse.

§ 7: Tegningsret og hæftelser
Stk. 1: Formand og et bestyrelsesmedlem tegner lokalforeningen.
Stk. 2: Lokalforeningens bestyrelse og/eller bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke person-ligt for de for lokalforeningens indgåede forpligtigelser, for hvilke alene lokalfor-eningen hæfter med dens respektive for-mue. Lokalforeningens medlemmer har ikke økonomiske forpligtigelser over for lokalforeningen.
Stk. 3: Lokalforeningens medlemmer har ikke krav på nogen del af lokalforeningens formue eller udbytte af nogen art.
Stk. 4: Bestyrelsen kan udstede fuldmagt til enkeltpersoner, så disse kan disponere på foreningens bankkonto via netbank og Visa-Dankort

§ 8: Vedtægter og opløsning
Stk. 1: Eventuelle forslag til ændringer i standardvedtægterne for DLHM´s lokalfor-eninger, fremlægges til drøftelse på DLHM´s efterårskonference.
Stk. 2: Opløsning af lokalforeningen kan kun ske efter vedtagelse på 2 på hinanden følge nde generalforsamlinger, og såfremt 2/3 af de forsamlede stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Ekstraordinær generalforsamling med hen-blik på opløsning af lokalforeningen, skal finde sted senest 1 måned efter at beslut-ningen om opløsning er vedtaget på en ordinær generalforsamling.
Stk. 3: Lokalforeningen kan også opløses, hvis dens virksomhed af landsforeningens generalforsamling, skønnes i strid med landsforeningens vedtægter.
Stk. 4: I tilfælde af landsforeningens opløs-ning, overgår eventuel formue og andre midler uden forbehold til Dansk Landsfor-ening for Hals– og Mundhuleopererede.
I tilfælde af opløsning af Dansk Landsfor-ening for Hals– og Mundhuleopererede, overgår eventuel formue og andre midler uden forbehold til Kræftens Bekæmpelse.

§ 9: Ikrafttræden
Nærværende vedtægter udarbejdet og ved-taget af DLFL´s bestyrelse 17. august 1996, og godkendt på klubrepræsentant-skabsmødet 17. oktober 1996.
Senere ændret 13. november 2000
Senest ændret d. 31. oktober 2017
Underskrevet
Bent Ø. Andersen / Ejkild Steen
Faktuelle ændringer i vedtægterne er foretaget i forbindelse med foreningens navne-skifte vedtaget på foreningens generalfor-samling juni 2013.
Rev.

Ophavsret: