Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vestsjælland

Lokalforening Vestsjælland:

 

 Carina Weise Schøndorff
 Fresiavænget 4
4261 Dalmose
 tlf.
 mob. 51 56 36 62
e-mail: carsc@slagelse.dk
 

PROGRAM FOR DLHM

LOKALFORENINGEN ROSKILDE & VESTSJÆLLAND 2022

Tilmelding til Carina tlf: 51563662, mail: carsc@slagelse.dk

Tirsdag d. 10/5: Vikingehallen i Lejre

Vi mødes ved hovedindgangen til sagnlandet Lejre kl. 10.00

Herfra går vi op og ser den fantastiske Vikingehal mange af os så fundamentet til for et par år siden (nogen husker turen for sommerens værste regnvejr). Jeg har hyret en lokal og meget billig guide, der vil fortælle om frembringelsen af vikingehallen og nogle af de historier der ifg. gamle sagn har udspillet sig her.

Herefter kører vi, til den nærliggende restaurant Fasaneriet, hvor vi kl. 12 spiser frokost efterfulgt af kaffe og kage.

Turen betales af lokalforeningen, men drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding senest 1/5 til Carina

Turen går til ORØ.

Fredag d. 17 juni tager vi en tur til Orø og oplever denne lille perle, med vores guide Ole Nielsen, som kender øen, som sin egen bukselomme.

Vi lejer en bus, så vi får en samlet oplevelse, nu der også er guide på.

Turen starter ved Stop 39 i Slagelse med opsamling kl. 7.45

Derefter køre vi til Holbæk Havn, Havnegade med opsamling af de sidste kl. 8.30 (ca.) Der er parkering til egne biler ved begge opsamlingssteder.

Derefter skal vi med færgen kl. 8.55 til Orø. Overfarten tager 25 min.

-Vi starter i Orø Strands dyrepark med en rundtur på Savannen, hvor der kommer en guide og fortæller os om dyrene derinde.

-Derefter går turen videre til Orø Kirke, hvor vi får en lille fortælling.

-Klokken 12.00 besøger vi Orø Kro til en lækker frokost, som jeg forudbestiller til os, jeg er ved at forhandle lidt med dem om ret og pris

-Med mætte maver, skal vi besøge  kulturBeholderen ( det er Bybjergs gamle vandbeholder, som er lavet om til øens kulturhus).

Vi slutter dagen af med kaffe hos Hanne/ArtDoor i Næsby, samt høre om Steen Langvads smukke skulpturer (Hanne har også en spændende butik med lokale øprodukter).

Vi skal tilbage med færgen kl. 15.10, så er vi i Holbæk ca. 15.35, dem der skal videre med til Slagelse, er ved Stop 39 ca. kl. 16.30.

Der er plads til 14 personer i bussen, så det er først til mølle princippet

Tilmelding senest d. 1-6-2022 til undertegnede, enten på tlf nr: 51563662 eller på mail: carsc@slagelse.dk

Turen er gratis, det er midlerne fra Holbæk kommune, som går til denne tur.

Mange forårs hilsner fra Vestsjællandsklubben/Carina

 

Tirsdag d. 16. August: Bustur til Christiansborg

LOKALFORENING ROSKILDE & VESTSJÆLLAND

Heldagstur til København og Dyrehaven

Opsamling på Slagelse Busterminal med bus kl. 9.00 (forventet retur 18.15) og i Roskilde ved ”Birthes pølser og Burgere” på Lindenborgvej 2 kl. 9.55 (forventet retur 17.15).

Vi sættes af, lige uden for Christiansborg Slot, hvor skal se de kongelige repræsentationslokaler og gobelinerne. Vi bliver vist rundt af en guide, der fortæller os om de meget smukke rum og, hvordan de bliver brugt. Det bliver en fantastisk mulighed, for at opleve de steder, vi ofte ser på TV fra dronningens store fester. Der er en stor trappe til 1. sal, men også mulighed for at benytte elevator.

Efter et besøg i museumsbutikken køre bussen os videre til hovedindgangen ved Dyrehavsbakken. Herfra går vi op til Restaurant Bondestuen, hvor vi spiser frokost.

Vi går videre til udkanten af Dyrehavsbakken, hvor planen er, vi skal ud og køre med hestevogne. Gerne op forbi Eremitageslottet. Vognene sætter os af ved bussen. Herfra finder vi et sted og drikker eftermiddagskaffe inden vi vender snuden hjem.

Turen betales af lokalforeningerne. Drikkevarer dog på egen regning.

Tilmelding senest 1/8 til Carina